Et webmasterbibliotek kan udsætte opdateringen af et produktionsmiljø i op til fire uger (ved normal releasecyklus vil det svare til fire releases af Folkebibliotekernes CMS). Udsættelse kan f.eks. være relevant, hvis et egenudviklet modul ikke længere fungerer med Folkebibliotekernes CMS, og der er brug for tid til at tilpasse løsningen.

For at udsætte en opdatering skal du oprette en sag i Servicedesk. Skriv hvilket site, det drejer sig om, og hvor længe I ønsker opgraderingen udskudt. Opret sagen senest onsdag morgen i den uge, du ønsker udsættelsen.

Eksempler på håndteringer i forbindelse med udsættelser

Følgende eksempel viser hvordan opdateringen af et produktionsmiljø håndteres for et bibliotek, som ønsker at udsætte opgradering af produktionsmiljøet en uge. I det hypotetiske scenarie vælger Herning Bibliotekerne at udsætte opgraderingen af produktionsmiljøet, som efter den faste opgraderingscyklus håndteres torsdag i uge 44 (dvs. sitet er planlagt opgraderet til release 2024.43.0). Herning Bibliotekerne udsætter opgraderingen en enkelt release. Det betyder at Herning Bibliotekernes produktionsmiljø i uge 45 opgraderes til release 2024.44.0.