I øjeblikket er det nødvendigt at oprette en supportsag på servicedesk, hvis du ønsker opdatering af allerede installerede moduler på testsitet og på produktion. I fjerde kvartal 2024 udvikles en løsning til Folkebibliotekernes CMS, så webmasterbiblioteker lokalt kan opgradere moduler, uden at det er nødvendigt at oprette en supportsag.

Modultest:

For at opdatere et modul, der allerede er installeret på testsitet, kræver det, at vores leverandør manuelt nulstiller testmiljøet. I praksis vil der blive foretaget samme procedure som beskrevet i afsnittet Synkronisering og nulstilling af testmiljø. For at bestille en nulstilling af dit testsite skal du:

  1. Oprette en supportsag på Servicedesk
  2. Testsitet bliver nulstillet af vores leverandør. Håndtering af sagen kan tage op til 5 dage.
  3. Du modtager en bekræftelse på, at testsitet er nulstillet. Du kan nu installere en opdateret version af modulet.

Produktion:

For at opdatere et modul på produktionsmiljøet, kræver det i øjeblikket, at du opretter en supportsag på servicedesk. Fremgangsmåden er følgende:

  1. Opret en supportsag på Servicedesk. Husk at vedhæfte en komprimeret udgave af modulet eller link til den version af modulet, der skal installeres.
  2. Vores leverandør opgraderer modulet på jeres produktionssitet. Vi kontakter jer i forhold til opdateringstidspunkt og evt. nedetid. Håndtering af sagen kan tage op til 5 dage.
  3. Du modtager en bekræftelse på, at modulet er opgraderet på produktionssitet.