Faste sider Reserveringer

Pausefunktion er en informationside om at sætte sine reserveringer på pause. Det er en standardside eller “fast side”. Fra brugernes reserveringsoversigt kan reserveringer sættes på pause. Og herfra er der link til siden Pausefunktion.

Fra reserveringsoversigten linkes til den faste side Pausefunktion
Fra reserveringsoversigten linkes til den faste side Pausefunktion

Tilret teksten på siden Pausefunktion

Find siden Pausefunktion under indhold og tilret teksten efter jeres behov
Find siden Pausefunktion under indhold og tilret teksten efter jeres behov

Standardteksten må gerne tilrettes:

  1. Find siden der hedder Pausefuktion. Den kan fremsøges under Indhold.
  2. Tryk på Rediger siden og tilret teksten efter ønske.
  3. Tryk Gem

Erstat den faste side Pausefuktion med en anden side

Er du kommet til at slette siden Pausefunktion, kan du oprette en ny side, og få de indbyggede links til at pege på den.

  1. Opret en ny side, der skal erstatte den faste side Pausefunktion. Læg mærke til sidens URL. Den kan du se i browserens adresselinje. Det er den sidste del der er interessant.
  2. Nu skal du registerer den nye sides URL i indstillinger for websiden. Log ind med en bruger, der har rollen Lokal administrator.
  3. I topmenuen klik på Indstillinger > Biblioteksindstillinger > Generelle indstillinger
    Eller åbn via URL: https://mit-domænenavn.dk/admin/config/dpl-library-agency/general-settings (udskift mit-domænenavn.dk)
  4. På siden Generelle indstillinger find feltet Link til side om reserveringspause
  5. Udfyld med den relative URL på den nyoprettede side.
Læg mærke til den nye sides URL
Læg mærke til den nye sides URL.

Pausefuktion standardteksten

Har du mistet standardteksten, så er den her:

Pausefunktion

Skal du på ferie, kan du stadig holde din plads i reserveringskøen.

Hvis du ikke har mulighed for at komme og hente dine reserveringer i en periode, kan du angive en pauseperiode. Det betyder, at dine reserveringer bliver sat på pause.

Fordelen for dig er, at du undgår at komme bag i køen, hvis du ikke kan nå at hente dine reserveringer. I stedet bliver du sprunget over i køen, indtil din pauseperiode udløber.

Reserveringspausen gælder kun de reserveringer, vi ikke allerede har gjort klar til dig, og kun fysiske materialer.

OBS: Denne service gælder for alle reserveringer på bibliotekets egne materialer, men ikke for de materialer, der skaffes hjem fra andre biblioteker.

Sådan sætter du dine reserveringer på pause:

  1. Log ind på hjemmesiden
  2. Tryk på brugerikonet så brugermenuen åbner
  3. Tryk på Reserveringer
  4. Under Sæt dine reserveringer på pause kan du vælge en fraværsperiode. Vær opmærksom på at begge dage er omfanget af perioden
  5. Tryk Gem for at gemme dine valg.